Møde og konference
Et godt møde skabes af gode mennesker

Møde og konference

Mennesker mødes … ideer, partnerskaber eller forretningsmuligheder opstår! 

Et møde er kun godt, hvis du og dine mødedeltagere formår at berige, udfordre eller udvikle hinanden. I Bramdrupdam Sports- & Mødecenter har vi skabt rammerne, hvor I kan udfolde jer.

Uanset om I foretrækker at holde mødet rundt om bordet, eller om I gerne vil have mulighed for at afbryde en lang dag med en hurtig dyst badminton eller en walk-and-talk, så finder du det, du skal bruge her: 

  • Vi har seks mødelokaler, der kan rumme fra 2 til 240 deltagere.
  • Alle er lyse, indbydende og med god akustik, så dit møde med forretningsforbindelser, kolleger eller medarbejdere kan foregå i de bedste rammer.
  • I alle mødelokaler finder I fri WIFI, projektor, flipover og whiteboard, så alt det tekniske udstyr er på plads.
  • Uden for mødelokalerne kan I spille bold, løbe om kap, hoppe højt eller bare gå en kort tur.  

I vores lyse og uformelle lokaler får du de bedste rammer om møder og events, men vi ved, at den gode stemning nogle gange skal hjælpes lidt på vej af en kop kaffe, lidt godt brød – eller måske endda en overdådig buffet.

Derfor tilbyder vi hjemmelavet mad af høj kvalitet og med stor kærlighed, som var den tilberedt til gode venner. Det gør vi, dels fordi vi har en branddygtig kok med faglig stolthed, og dels fordi vi gerne vil tænke på alle, som kommer i Bramdrupdam Sports- & Mødecenter, som vores venner. Prøv for eksempel vores: 

  • Morgenmad – i en lille eller stor udgave
  • Frokost med smørrebrød, sunde salater, wraps eller hvad med en buffet? 
  • Kaffe med lidt godt til den søde tand – en forførende kage eller sunde hjemmelavede müslibarer
  • Middag med vin 

Det hele kan tilberedes sundt, så der er næring til både krop og hjerne.

I behøver ikke at få det samme, som de andre

Vi kan godt lide at tage særlige hensyn, så har du noget, du gerne vil have tilpasset dine ideer og mødedeltagere, så tag endelig fat i os. 

Når I holder møde her hos os, skal I kun bekymre jer om at holde et godt møde. Resten sørger vi for.

 

Skal det være ekstra nemt for dig som mødebooker, så prøv vores mødepakker.

 

Luk